Et billede

skrevet i tekst!

Gud din nåde er større end ord kan si',
Gud din nåde den viser mig min værdi,
En ufattelig pris har jeg kostet dig,
Gud din nåde er liv for mig.

Ovennævnte sang gik jeg her hjemme og sang, da Gud pludselig viste mig et velkendt billede, i et helt nyt perspektiv.

Jeg vil først forklare lidt om billedet, som jeg godt kendte, set fra en anden synsvinkel end den Gud i dag åbenbarede for mig.

Et menneskes liv er delt i 2 dele, en kødelig og en åndelig.
Disse 2 dele er adskilt af en stor kløft.
Ved troen på Jesus bliver Jesus den bro der forbinder de 2 dele, og det er op til os selv at sørge for, ved Guds nåde, at få placeret os selv ovre på den åndelige halvdel, ved at gå over broen som Kristus er, sige farvel til kødets gerninger, og vandre over i de åndelige.

I dag viste Gud mig billedet på denne måde!

Gud havde sit rige, der var helt og godt! Han skabte alle ting ud fra sit kærlige hjerte, og gjorde alt vel.
En dag revnede hans rige midt over, da syndefaldet skete, og synden kom ind i riget.
Gud er Hellig! Og tåler ikke synd, derfor måtte riget revne, og Gud have den ene del selv, der hvor hans hellighed råder, og vi mennesker den anden del.
Den kløft der opstod da riget revnede er både vældig stor og dyb, og mange har forsøgt at nå Gud til trods for denne kløft, men blot med det til følge, at de styrtede i kløften, og gik til grunde.

Derfor tog Gud i sin vældige kærlighed den beslutning, at der skulle bygges en bro over kløften. Denne bro skulle have et fundament, og han påbegyndte opførselen af grundfundamentet på sin egen side.
For at broen kunne blive en realitet, måtte han også bygge et tilsvarende fundament på den anden side, derfor blev Jesus sendt til jorden, for gennem sit liv at bygge det fundament der skulle til, her på vores del af riget.

Som sædekornet der lægges i jorden må dø for at livsspiren inde i det kan komme ud og virke vækst, således måtte Kristus dø, for at han kunne gå ned i kløftens dyb, og der sætte alle dem fri, som førhen af hele deres hjerte havde forsøgt at nå Gud, men var styrtet i kløften.
Ved sin opstandelse fra de døde, tog han alle disse med sig op af kløften "dødsskyggens dal" og gennem den nye pagt ved sin død, blev han broen der igen forbandt riget sammen.
Derfor kunne han sige: "der kommer ingen til Faderen uden ved mig". jf. Joh. 14, 6.

Kristus er det eneste forbindelsesled der findes mellem menneskenes rige og Guds rige!

Ud af dette billede blev teksten i verset ovenfor så levendegjort for mig, hvor stor en pris Gud har betalt for atter at få fællesskab med sin skabning, og at han hører nødskriget fra de mennesker der lever uden ham her på jorden, men som intet ved om deres kærlige Far i himmelen, og hvor Gud efterspørger, hvem kan jeg sende ud til disse?

Hvem vil misionere i pressen?
Hvem vil misionere på internettet?
Hvem vil misionere på gaden?

Gud vil give enhver der træder ud i at gøre hans vilje kræfter til at fuldføre sin gerning, blot vi lytter til det kald der lyder inderst i vores hjerte.

Gud behøver arbejdere! "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå?" jf. esajas 6, 8.

Gud har kun os!

Selv om vi kan føle os svage, og sige, vi er så få, så er det jo bevist gennem hele Bibelen at det er igennem de få at Gud har udvirket de største mirakler!
Det er ikke ved vores egen kraft at vi kan udføre noget, men udelukkende ved Guds!
Gud søger arbejdere der er villige til at gøre et stykke arbejde for sit rige, resten skal han nok selv udvirke.
Han har skarer af engle der står til rådighed for at betjene os alle, blot vi kristne træder frem i lyset og gør verden opmærksom på at vi er her! Så vil Gud i sin vældige styrke fuldende arbejdet!

Tilbage til siden om Jesus