Forståelse af tidens tegn og udvikling?

Verden er af lave, alle ting ser ud til at gå i opløsning, og mennesker og medier søger indsigt hos historikere, forskere, politikere, journalister m.v. for at få indblik i, hvad der sker, og en bedømmelse af konsekvenserne heraf.

Hvem søger visdom og indsigt hos alle tings skaber, Himmelens Gud, som forud har fortalt os alt som skal ske?

I Daniels bog kapitel 2, finder vi følgende beretning:

Daniel tyder Nebukadnesars drøm om billedstøtten

Vers 1. I sit andet regeringsår havde Nebukadnesar en drøm; han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen.
Vers 2. Så befalede kongen, at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene og stjernetyderne skulle tilkaldes, for at de kunne fortælle kongen, hvad det var, han havde drømt. De kom og trådte frem for kongen.
Vers 3. Kongen sagde til dem: "Jeg har haft en drøm, og jeg er fuld af uro, fordi jeg ikke forstår drømmen."
Vers 4. Stjernetyderne sagde til kongen på aramaisk: "Kongen leve evigt! Fortæl os drømmen, herre, så skal vi tyde den."
Vers 5. Kongen svarede stjernetyderne: "Dette er min faste beslutning: Hvis I ikke kan gengive drømmen for mig og tyde den, skal I sønderlemmes og jeres huse lægges i grus.
Vers 6. Men hvis I kan fortælle drømmen og tyde den, skal I modtage gaver og foræringer og store æresbevisninger af mig. Altså: fortæl mig drømmen og tyd den!"
Vers 7. De sagde igen: "Fortæl dine tjenere drømmen, konge, så skal vi tyde den."
Vers 8. Men kongen svarede: "Nu ved jeg med sikkerhed, at I har til hensigt at vinde tid, fordi I har indset, at min beslutning står fast;
Vers 9. hvis I ikke kan gengive drømmen for mig, gælder der kun én lov for jer! I har aftalt at holde mig hen med løgn og bedrag, til der kommer andre tider. Altså: fortæl mig drømmen, så jeg kan vide, at I også kan tyde den!"
Vers 10. Så sagde stjernetyderne til kongen: "Der er intet menneske på jorden, der kan opfylde kongens krav, og der er heller ingen konge, hvor stor og mægtig han end er, der ville stille et sådant krav til nogen mirakelmager, besværger eller stjernetyder.
Vers 11. Det krav, kongen stiller, er strengt. Der findes ingen, som kan opfylde kongens krav, undtagen guderne, og deres bolig er ikke hos menneskene."
Vers 12. Da blev kongen meget vred og harmfuld og befalede, at alle Babylons vismænd skulle tilintetgøres.

Vers 13. Da forordningen om, at vismændene skulle dræbes, var udstedt, stod også Daniel og hans venner i fare for at blive dræbt.
Vers 14. Men Daniel henvendte sig med kloge og velovervejede ord til Arjok, chefen for kongens livvagt, der var gået ud for at dræbe Babylons vismænd.
Vers 15. Han spurgte Arjok, kongens befuldmægtigede, hvorfor kongens forordning var så streng, og Arjok forklarede sagen for Daniel.
Vers 16. Så gik Daniel til kongen og bad om at få en frist, så han kunne tyde drømmen for kongen.
Vers 17. Daniel gik nu hjem og satte sine venner, Hananja, Mishael og Azarja, ind i sagen.
Vers 18. De skulle bede himlens Gud om i sin barmhjertighed at åbenbare denne hemmelighed, så Daniel og hans venner ikke skulle tilintetgøres sammen med Babylons øvrige vismænd.
Vers 19. Da blev hemmeligheden åbenbaret for Daniel i et nattesyn, og Daniel priste himlens Gud.
Vers 20. Han sagde:
Lovet være Guds navn
fra evighed til evighed,
ham tilhører visdommen og styrken.
Vers 21. Han lader tider og tidsrum skifte,
han afsætter konger og indsætter konger;
han giver vismændene visdom
og de forstandige forstand.
Vers 22. Han åbenbarer det uudgrundelige og skjulte,
han kender det, som er i mørket,
hos ham har lyset sin bolig.
Vers 23. Jeg takker og lovsynger dig, mine fædres Gud,
for du har givet mig visdom og styrke;
nu har du kundgjort mig det, vi har bedt dig om,
du har kundgjort os svaret til kongen.
Vers 24. Derpå gik Daniel til Arjok, som kongen havde pålagt at tilintetgøre Babylons vismænd. Han sagde til ham: "Tilintetgør ikke Babylons vismænd! Før mig frem for kongen, så skal jeg give ham tydningen."
Vers 25. Arjok skyndte sig at føre Daniel frem for kongen og sagde: "Jeg har fundet en mand blandt de bortførte fra Juda, som vil give kongen tydningen."
Vers 26. Kongen spurgte Daniel, som havde fået navnet Beltshassar: "Er du i stand til at gengive det drømmesyn, jeg har haft, og tyde det for mig?"
Vers 27. Daniel svarede kongen: "Den hemmelighed, som kongen spørger om, kan hverken vismænd, besværgere, mirakelmagere eller himmelgranskere fortælle kongen.
Vers 28. Men der er en Gud i himlen, som kan åbenbare hemmeligheder, og han har meddelt kong Nebukadnesar det, som skal ske ved dagenes ende.
Sådan var din drøm og de syner, der gik gennem dit hoved, da du lå på dit leje.
Vers 29. De tanker, der steg op i dig, konge, da du lå på dit leje, drejer sig om det, der skal ske i fremtiden. Den, der åbenbarer hemmeligheder, har meddelt dig, hvad der skal ske.
Vers 30. Det er ikke, fordi jeg har en visdom frem for alle andre levende væsener, at denne hemmelighed er blevet åbenbaret for mig; men det er, for at kongen kan få tydningen at vide, så du kan forstå tankerne i dit hjerte.
Vers 31. Du så en mægtig billedstøtte, konge; den var stor, og dens pragt var overvældende, som den stod foran dig; den var frygtindgydende at se på.
Vers 32. Billedstøttens hoved var af fint guld, dens bryst og arme var af sølv, dens mave og hofter af kobber,
Vers 33. dens ben af jern, og dens fødder dels af jern, dels af ler.
Vers 34. Mens du så på den, blev en sten revet løs, men ikke ved menneskehånd; den ramte billedstøttens fødder af jern og ler og knuste dem.
Vers 35. Derefter knustes på én gang jernet, leret, kobberet, sølvet og guldet; det blev ført bort af vinden som avner på en tærskeplads om sommeren og var sporløst forsvundet. Men stenen, der ramte billedstøtten, blev til et stort bjerg, der fyldte hele jorden.

Vers 36. Det var drømmen, og nu vil vi fortælle kongen dens tydning.
Vers 37. Konge, kongernes konge, dig har himlens Gud givet kongedømme, magt, styrke og ære;
Vers 38. i din hånd har han overgivet menneskene, jordens dyr og himlens fugle, hvor de end bor, og han har givet dig herredømmet over dem alle. Du er hovedet af guld.
Vers 39. Efter dig skal opstå et andet kongerige, ringere end dit, og derpå et tredje kongerige, det af kobber, som skal herske over hele jorden.
Vers 40. Og et fjerde kongerige skal blive stærkt som jern, for ligesom jernet knuser og sønderslår alt, skal det knuse og sønderbryde alle de andre.
Vers 41. Men når du så, at fødderne og tæerne dels var af pottemagerler, dels af jern, betyder det, at dette kongerige vil være delt, men dog besidde noget af jernets hårdhed; du så jo, at jernet var blandet med ler.
Vers 42. Og at tæerne dels var af jern, dels af ler, betyder, at kongeriget dels skal være stærkt, dels skrøbeligt.
Vers 43. Når du så, at jernet var blandet med ler, betyder det, at de skal blande sig gennem ægteskab; men de holder ikke sammen, ligesom jern heller ikke lader sig blande med ler.
Vers 44. I de kongers dage skal himlens Gud oprette et kongerige, som i al evighed ikke skal gå til grunde, og intet andet folk skal få kongemagten. Det skal knuse og tilintetgøre alle de andre kongeriger, men selv skal det bestå i al evighed.
Vers 45. Du så jo en sten blive revet løs fra bjerget, men ikke ved menneskehånd; den knuste jernet, kobberet, leret, sølvet og guldet. Den store Gud har kundgjort kongen, hvad der skal ske i fremtiden. Drømmen er sand, og dens tydning står fast."

Vers 46. Da kastede Nebukadnesar sig til jorden og hyldede Daniel; han befalede, at man skulle bringe ham offergave og røgelse.
Vers 47. Kongen sagde til Daniel: "Jeres Gud er i sandhed guders Gud, kongers Herre og den, der åbenbarer hemmeligheder, siden du har været i stand til at åbenbare denne hemmelighed."
Vers 48. Derpå ophøjede kongen Daniel, gav ham mange store gaver og gjorde ham til hersker over hele provinsen Babylon og overhoved over alle Babylons vismænd.
Vers 49. Men da Daniel bad om det, satte kongen Shadrak, Meshak og Abed-Nego til at styre provinsen Babylon, mens Daniel blev ved kongens hof.

Forklaring:

Vi lever i den tid som består af fødderne, som halvt består af jern og halvt af ler.
Ler og jern er 2 fuldstændig uforenlige materialer, og før eller siden, så må de gå fra hinanden, især da deres grundlag er baseret på løgn, humanisme, tilladelse af homo ægteskaber m.v.
Det er "AntiKrist's ånd" som råder her, og den vil blive tilintetgjort af Himmelens Gud selv, endog åbenbaret for den mægtigste konge som har regeret på jorden, sådan som det er berettet fra Daniels bog.

Hvem er leret og hven er jernet?

I samarbejdet mellem Europa og USA så er det nok tydeligt, at Europa er leret, der er ved at gå fra hinanden, og USA er jernet, som fortvivlet ser på, uden at have værktøjerne til at redde situationen.
Den kan heller ikke reddes, for når stenen som blev revet løs, dog ikke ved menneskehånd, rammer fødderne så hele verdenssamfundet lægges i ruiner, så opstår der et langt stærkere rige, større og stærkere end noget tidligere, for det vil være Herren Jesus Kristus selv, som vil komme og indtage sit kongedømme, og tilintetgøre alle de kræfter, magter og myndigheder i mørkets rige, som har hærget og rådet over denne verden meget længe!
Han vil fra Jerusalem indtage sit kongedømme, og regere hele jorden med fred og retfærdighed, for ondskaben er bundet og skaffet af vejen, og vil ikke mere kunne øve indflydelse på menneskene!
De begivenheder som vi ser ske i dag, tyder på, at disse sidste opfyldelser af profetierne i Bibelen er ved at gå i opfyldelse, og vi som tror og bekender Jesus som Herre og Frelser, har kun al grund til at juble og løfte vores hænder i forventning til, at alt dette vil ske!

Det kan godt være, at hele den civilisation som vi er vokset op med, og har kendt gennem vores liv pludselig er borte og væk, men det bliver kun for at noget langt bedre træder istedet, lad os derfor være parat til at kunne omstille os, for når det sker, så vil det være en vældig omvæltning for hele jorden, til gavn for miljø, vores indbyrdes tillid og næstekærlighed, og at Guds visdom kommer til at råde hos os alle langt mere, til gavn for alt og alle!

Alt for få husker i dag på værdien i ordene: "Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift." for denne verdens tidsånd hærger menneskene, og søger at vildlede alle!
Men de som først af alt søger Guds rige, og hans retfærdighed, og trofast bliver ved dermed, de vil også erfare at han giver dem gavmildt alt hvad de virkelig behøver i tilgift.

Vær ikke bekymret for nogen Greexit, dvs at Grækenland falder ud af euroen, eller hvorvidt UK - også kaldet England, forlader EU, for det er forudsagt at fødderne er skrøbelige, og at de nemt kan gå i stykker.
Men det bliver Herren vor Gud, der selv kaster den sidste sten, når syndens mål på jorden er fuldt, og fødderne som bærer hele billedstøtten bliver knust, hvorved hele billedstøtten knuses, og alt må tilintetgøres.
Selv om alt dette lyder frygteligt, så rummer det samtidig et håb, hvis man kender Jesus som sin Herre og Frelser.
Jeg vil lovprise Herren min Frelses Gud, fordi han har forudsagt alle verdens begivenheder i sit ord, så vi, ved hans Hellige Ånds vejledning og hjælp kan kende og følge begivenhedernes gang, og vide hvad der vil ske!

Når vi læser det 8. kapitel i Daniels bog, så får vi berettet om et syn, som Daniel vanskeligt kunne forstå, og der blev også fortalt ham, at det gjaldt endetiden.
Dette syn hænger nøje sammen med synet, som Kong Nebukadnesar havde, og som Daniel fik nåde til at fortælle kongen - både hvad han havde drømt, - og også hvad synet betød, om den vældige billedstøtte som ovenfor er beskrevet.

Her kommer først gengivelsen af kapitel 8, med synet om vædderen og bukken.

Kapitel 8.

Synet om vædderen og gedebukken

"Vers 1. I kong Belshassars tredje regeringsår viste der sig et syn for mig, Daniel, efter det, der tidligere havde vist sig for mig.
Vers 2. I synet så jeg - jeg var i borgen i Susa i provinsen Elam, da jeg så det - i synet så jeg, at jeg var ved vandløbet Ulaj.
Vers 3. Jeg løftede øjnene og så en vædder, der stod ved vandløbet; den havde to horn. Hornene var store, det ene større end det andet, og det største voksede sidst frem.
Vers 4. Jeg så, at vædderen stangede mod vest, nord og syd. Intet dyr kunne holde stand mod den, ingen kunne reddes ud af dens magt; den kunne gøre, hvad den fandt for godt, og den tiltog sig magt.
Vers 5. Mens jeg iagttog det, kom en gedebuk farende fra vest hen over hele jorden, men uden at røre jorden. Bukken havde et anseligt horn i panden.
Vers 6. Den kom hen imod vædderen med de to horn, som jeg havde set stå ved vandløbet, og løb imod den med voldsom kraft.
Vers 7. Jeg så, hvordan den nåede helt hen til vædderen, gik løs på den i raseri, ramte ind i den og brækkede dens to horn af. Vædderen havde ikke kraft til at holde stand mod den; bukken kastede den til jorden og trampede den ned, og ingen kunne redde vædderen ud af dens magt.
Vers 8. Gedebukken tiltog sig meget stor magt; men da dens magt var på sit højeste, blev det store horn brækket af, og i stedet for det voksede fire anselige horn frem efter de fire verdenshjørner.
Vers 9. Fra et af dem udgik et lille horn, som voksede sig større og større mod syd og øst og mod det herlige land.
Vers 10. Det voksede sig stort, helt op til himlens hær, og styrtede en del af hæren og stjernerne til jorden og trampede på dem.
Vers 11. Det tiltog sig magt helt op til fyrsten for hæren, det daglige offer blev frataget ham, og hans grundfæstede helligdom blev vanæret.
Vers 12. Dets hær blev på forbryderisk vis stillet op for at hindre det daglige offer; det kastede sandheden til jorden og havde held med, hvad det gjorde.
Vers 13. Så hørte jeg en af de hellige tale; en anden af de hellige spurgte ham, der talte: "Hvor længe gælder synet om det daglige offer og den ødelæggende forbrydelse og om helligdommen og det herlige land, der overgives til nedtrampning?"
Vers 14. Han svarede mig: "2300 aftener og morgener! Derefter skal helligdommen få sin ret tilbage."

Vers 15. Mens jeg, Daniel, så synet og prøvede at forstå det, stod der pludselig foran mig en, der så ud som en mand,
Vers 16. og jeg hørte en menneskestemme råbe over Ulaj: "Gabriel, forklar ham synet!"
Vers 17. Da han kom hen, hvor jeg stod, blev jeg grebet af rædsel og kastede mig ned. Så sagde han til mig: "Du skal forstå, menneske, at synet gælder endetiden."
Vers 18. Mens han talte med mig, lå jeg i dyb søvn med ansigtet mod jorden; han rørte ved mig og rejste mig op,
Vers 19. og han sagde: "Jeg vil lade dig vide, hvad der skal ske, når vreden er ved at være til ende, for det gælder endetidspunktet.
Vers 20. Den vædder, du så, den med de to horn, er kongerne af Medien og Persien.
Vers 21. Den lodne buk er kongen af Grækenland, og det store horn i panden er den første konge.
Vers 22. At hornet blev brækket af og fire andre opstod i stedet for, betyder, at fire kongeriger skal opstå af hans folk, men uden hans styrke.

Vers 23. Når deres herredømme er til ende,
når de er færdige med deres forbrydelser,
vil der opstå en konge med hårdt ansigt,
en der forstår sig på rænker.
Vers 24. Hans styrke bliver stor
- men ikke som den andens styrke -
han ødelægger uhyggeligt meget;
han har held med, hvad han gør,
han ødelægger de mægtige
og et folk af hellige.
Vers 25. I sin kløgt
har han held med sit bedrag,
han hovmoder sig,
sorgløst ødelægger han mange,
han rejser sig mod fyrsternes fyrste.
Men han skal blive knust,
og det ikke ved menneskehånd!
Vers 26. Og det, der blev sagt om synet om "aftener og morgener", er sandt. Nu skal du holde synet skjult, for det gælder en fjern fremtid."

Vers 27. Jeg, Daniel, blev ramt af sygdom i nogen tid; men jeg stod op og gjorde igen tjeneste for kongen. Jeg var grebet af undren over synet, som jeg ikke forstod."

 

Forklaring til synet:

Den første vædder, med hele dens adfærd, minder meget om den Islamiske gruppe der kalder sig "IS" (Islamisk stat) og som forfølger hvem de vil, og henretter hvem de finder det være ret jf. deres egen overbevisning.
Men Guds ord har allerede forkyndt os deres endeligt, dog af en stærkere fyrste, som benytter luftens rige til at operere i, først gennem bombefly og droner, men siden gennem langt kraftigere indgriben overfor folkets rettigheder og frihedsmuligheder.
Denne sidste fyrste, som stadig er en del af jern og lerfødderne, vil hovmode sig imod Himmelens Gud, og vil gå i krig imod de hellige, og få stjernerne på himmelen til at falde ned, og vil rejse sig imod det hellige land, Israel, og Guds øjesten Jerusalen, og endog få det daglige offer bragt til ophør i 2300 morgener og aftener, (omkring 6 år, 4 måneder og 20 dage) ("ud fra Bibelsk tidsregning").
Det bliver en svær tid for Israel, hvor den falske frelser vil forsøge at tilkæmpe sig magten der, men han vil blive afsløret, og Israel bliver Frelst!
Men igen nævnes hans endeligt i vers 25, hvor der vil blive kastet en sten, dog ikke ved menneskehånd, og knuse ham.

Som det står nævnt i afsnittet fra kapitel 2, så vil denne sten, der ikke er kastet af menneskehånd, når den har udført sit værk, vokse sig stor - til et helt bjerg som vil fylde hele jorden - og herved henvises der til når Herren Jesus selv kommer til jorden, og Djævelen bliver bundet i afgrundens brønd, og antikrist og den falske profet og alle dæmonerne og åndsmagterne som har tjent mørkets rige, vil blive kastet i søen der brænder med ild og svovl til evig tid!
Da indtager Herren Jesus sit kongedømme på jorden, og al ondskaben vil være udryddet, og han vil regere hele jorden med fred og retfærdighed og alle skal kende Herren, for Gudsfrygt har sænket sig over alt folket på hele jorden, som er blevet tilbage!

Når mennesker iagttager samfundene i verden i dag, så ænser de slet ikke alt det som sker i det skjulte, og som rent faktisk er en opfyldelse af Bibelens profetier, for både Daniel og Johannes bringer profetier og åbenbaringer som rækker helt frem til vores tid - ja endnu længere frem - og Esajas, Jeremias, Ezekiel og Zakarias bringer også bud helt frem til Herren Jesus' fredsrige på jorden!

Gud har gennem sine tjenere Profeterne forudsagt alt som kommer til at ske, sådan at vi, når vi er ledt af hans Hellige Ånd, kan tyde tidens tegn og se hvordan tiden nærmer sig, dog uden at nogen derved får mulighed for at fastsætte dag og time, for dette tilkommer helt og aldeles kun Gud Fader, som i sin almagt og alvidenhed har magt til at fastsætte denne!
Måtte vi være dem der har øre, som kan høre, hvad ånden taler til menighederne, for det er denne, milde, stilfærdige røst, som så mange overhører, fordi de har så meget larm i deres liv, som vil meddele os fra Herren vor Gud, hvad der kommer til at ske!

Nåde, fred og velsignelse fra Gud vor Fader, til enhver som læser disse ord, for han elsker os alle med en evig kærlighed, åbenbaret ggennem Kristus Jesus vor Herre og Frelser, og stadfæstet ved hans Hellige Ånd, som er udgydt over os!

Skrevet af Hans pauli Sundstein
opdateret d. 12/7 2015.