Om at være tro og lydig, både i holdning og tale!

For 20 år siden, gav Gud mig en åbenbaring, og jeg er sikker på, at det var Guds vilje at jeg skulle videregive denne åbenbaring til alt Guds folk.
Men jeg var bange, jeg turde ikke stole på, at Gud ville give mig de rigtige ord i den rigtige sammenhæng, så jeg turde ikke sige det til ret mange.
og sådan har jeg levet i 20 år, med en fortielsessynd i mit liv, men som Gud, i sin store nåde, igen har kastet lys over, og fået mig til at forstå alvoren af!

Jeg vil her berette om en hændelse, som fandt sted i påsken 1985.
Der var et stævne i København, som blev afholdt i Merkur teatret.
Jeg ville ind til dette stævne, og skulle lige sørge for at få lidt at spise, inden jeg tog afsted.
Jeg skar et stykke franskbrød, og stegte en hakkebøf, for at få et let måltid.
Jeg havde ret travlt, da jeg var sen på den.
Men her skulle det vise sig, at alting gik galt!

Pludselig imens jeg stod i køkkenet, lå både pande og hakkebøf og fedtstof nede på gulvet, og ud over mine bukser og sko!
Ved Guds store nåde, brændte jeg mig ikke, for mine bukser var vie, og det var lukkede snørresko som jeg havde på fødderne.
Jeg samlede pande og bøf op, og smed bøffen i skraldespanden, fik tørret fedtstoffet op fra gulvet, ihvertfald det værste, og fik renset skoene, og skiftet bukser.
Jeg var vildt oprørt i mit indre, og jeg vidste, at jeg måtte søge hjælp i Guds ord.
Dengang kunne jeg læse punktskrift, så jeg havde Bibelen på punktskrift, selvom den er 2,40 meter tyk!
Jeg greb efter et af de 39 bind, og fik fat i en af Krønikebøgerne.
Jeg slog op et tilfældigt sted, og læste 2 punktsider i bogen.
Jeg husker at det gav mig en vældig trøst, og jeg begyndte at bede.

Jeg oplevede en vældig modstand i ånden, som om jeg absolut ikke måtte komme ind til dette stævne i Merkurteatret.

Jeg brugte de våben som vi har i kraft af Guds fulde rustning, og befalede at alle mørkets kræfter og dæmoner skulle vige bort fra mig, og jeg gjorde det i Jesu Kristi navn!
Jeg bad og bad, men der skete ingenting!
Pludselig slog jeg over i at tale engelsk, og befalede på engelsk, at mørkets magter skulle vige bort (in the name of Jesus!)
Nu forsvandt de, og jeg var dybt forundret!
Hvorfor ville de ikke vige, når jeg bad på Dansk?

Pludselig hørte jeg Herrens røst, med vældig kraft og styrke, som sagde til mig:
"Mit navn har aldrig i evighed skulle bøjes efter noget som helst jordisk sprogs grammatiske regler!"

Det gik op for mig, at her var noget virkelig vigtigt, som jeg måtte tage helt ind i mit hjerte!

Guds fjende Djævelem, har narret folkeslag til at inddrage deres sprogs grammatik, når Bibelen er blevet oversat, og dermed devalueret kraften i navnet Jesus!
Det er i Jesus Kristus navn, at vi har autoritet over hele Guds fjendes hær, og ingen af fjenderne kan forblive hos os, når vi taler navnet Jesus imod dem!
Jeg har igennem de sidste godt 20 år, levet efter denne åbenbaring, men aldrig haft frimodighed til at få udbredt det til alle kristne i Danmark, og andre lande som har samme problem, sådan som Herren ville at jeg skulle gøre.
Derved har jeg også syndet imod den Levende Gud, som gav mig åbenbaringen, hvilket jeg har bed om tilgivelse for, og nu besluttet at få braght budskabet ud i alle de kredse, som jeg færdes i.
Gud har igennem alle årene rigeligt velsignet mig, for alt det som jeg har været tro i, men jeg ved, at nu, hvor denne undladelsessynd er ryddet af vejen, er Himmelens sluser åbne, og jeg vil med langt større frimodighed kunne bringe kraften i navnet Jesus Kristus ud til alle dem som vil høre på det!

Gud er højt ophøjet over alle de regler og systemer som vi mennesker her på jorden omgiver os med, og det er for mig vigtigere at adlyde Gud, end at følge nogle menneskeskabte regler, som ofte kan være inspireret af en forkert ånd, som er med til at føre os alle vild.
Derfor bæver og skælver mit jjerte i ærefrygt for Himmelens Gud, som i sin Hellighed overgår alt hvad vi mennesker kan fatte, fordi han ud over sin Hellighed, har en grænseløs kærlighed til os mennesker, for vi er jo hans skabning!

Jeg kom ind til stævnet i Merkurteatret, godt nok lidt forsinket, men fik en storslået aften ud af det!

Til slut vil jeg opfordre dig til, at være tro imod hvad Gud giver dig af åbenbaringer, de bliver ikke givet dig for din egen skyld, nej, de bliver givet, for at det skal deles ud til andre, så kraften og velsignelsen kan spredes som ringe i vandet, og komme mange flere til gavn!

Må Gud velsigne dig til at være frimodig, og uden frygt tale Guds sande ord, for det har en stor løn med sig!

 

Denne side er skrevet i oktober 2005

 

Klik her, for at vende tilbage til siden om Jesus