Selv om jeg er blind, så spiller jeg også golf!

Side 1 af 4

Til gavn for handicappede, så findes der en ledsageordning, hvor man kan få ledsagelse til udendørs aktiviteter.
Denne har jeg valgt at bruge, til at dyrke en idræt som almindeligvis ikke er for blinde, men som godt kan lade sig gøre at dyrke når man har en seende person med sig.

ledsageren følger mig hen til hvor teestedet eller kuglen er, fortæller mig hvilken retning flaget i hullet er i, og hvor langt der sådan ca. er hen til flaget.
Jeg får også at vide hvordan terrænet på den enkelte bane er, så jeg ved hvad der skal tages højde for.
Der skal også kompenseres for vind, alt afhængigt af vindretning og hastighed.

Det er en stor oplevelse at spille golf som blind.
Hvis man gerne vil have noget ud af det, skal kuglen jo gerne derudad med et ordentligt smæld, og det kræver et ordentligt sving at få den afsted!
Men når man ikke kan se, hvordan får man så ramt kuglen?
Det kræver en god koncentration, hvor jeg har måttet lære mig selv at føle på min egen krop hvordan jeg svinger jernet for at få tilstrækkelig kraft på slaget, og samtidig få det til at ramme nøjagtig samme sted som hvor jeg startede udsvinget fra kuglen.
Det er også vigtigt at have styr på jernets vinkel, så det ikke får ramt kuglen skævt, og sender den i en forkert retning, men heldigvis findes der et lille tommelfingermærke på gummihåndtaget beregnet til formålet, så det skal man også bare have styr på.

Klik på nedenstående billeder for at se dem i større format.

Parat til start Skyder Kuglen i luften Skyder Skal videre efter skud
Klik her for at se næste afsnit af min golf beretning