Esajas' bog 51,

Vers 3. Ja, Herren trøster Zion, trøster alle hendes ruiner; han gør hendes ørken som Eden, det øde land som Herrens have. Fryd og glæde skal der lyde, takkesang og klingende spil. Vers 4. Lyt til mig, mit folk, mit folkefærd, hør på mig! For der udgår belæring fra mig, i et nu gør jeg min ret til lys for folkene. Vers 5. Min retfærdighed er nær, min frelse kommer, min arm dømmer folkene. De fjerne øer håber på mig, de venter på min stærke arm. Vers 6. Løft jeres øjne mod himlen, vend blikket mod jorden hernede; for himlen skal opløses som røg, jorden skal slides op som klæder, og de, der bor på den, skal dø som myg. Men min frelse varer til evig tid, og min retfærdighed hører ikke op.