Peters første brev 4,

De kristnes lidelser

Vers 12. I kære, I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer; Vers 13. men glæd jer, når I deler Kristi lidelser, så at I også kan juble af glæde, når hans herlighed åbenbares. Vers 14. Hvis I bliver hånet for Kristi navns skyld, er I salige, for herlighedens ånd, Guds ånd, hviler over jer. Vers 15. Men ingen af jer må lide som morder eller tyv eller forbryder eller for at gå andres ret for nær; Vers 16. men hvis nogen lider som kristen, skal han ikke skamme sig, men gøre Gud ære med det navn. Vers 17. For nu er det tiden, da dommen tager sin begyndelse, og den begynder med Guds hus; men når den begynder med os, hvilken ende vil det så ikke tage med dem, der er ulydige mod Guds evangelium? Vers 18. Hvis den retfærdige med nød og næppe frelses, hvordan vil den ugudelige og synderen da være stedt? Vers 19. Derfor skal de, der efter Guds vilje må lide, stadig gøre det gode og overlade deres sjæl til den trofaste skaber.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.