Johannes' Åbenbaring 19,

Jubel over Babylons fald og Lammets bryllup

Vers 1. Derefter hørte jeg en vældig lyd som af en talrig skare i himlen, som sagde:
Halleluja! Frelsen og æren og magten er vor Guds,
Vers 2. sande og retfærdige er hans domme.
Han har dømt den store skøge, som fordærvede verden med sin utugt,
han har hævnet sine tjeneres blod på hende.
Vers 3. Og atter sagde de: "Halleluja! Røgen fra hende stiger op i evighedernes evigheder." Vers 4. Og de fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og de sagde: "Amen, halleluja!"
Vers 5. Og der kom en røst fra tronen:
Lovpris vor Gud, alle hans tjenere,
I som frygter ham, både små og store.
Vers 6. Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde:
Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten,
Vers 7. lad os glæde os og juble og lovprise ham,
for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede,
Vers 8. hun har fået givet at klæde sig i lysende rene linnedklæder
- for linnedklæderne er de helliges retfærdige gerninger.
Vers 9. Og englen sagde til mig: "Skriv: Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest." Og den sagde til mig: "Det er Guds sande ord." Vers 10. Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: "Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede." For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.