Ordsprogenes bog 10,

Vers 1. Ordsprog af Salomo.
En vis søn glæder sin far, en tåbelig søn er sin mors bekymring. Vers 2. Uretfærdigheds skatte gavner intet, men retfærdighed redder fra døden. Vers 3. Herren lader ikke den retfærdige sulte, men uretfærdiges krav afviser han. Vers 4. Doven hånd skaber armod, flittig hånd gør rig. Vers 5. Den søn, der samler forråd om sommeren, er klog, den søn, der sover ved høsttid, bringer skam. Vers 6. Velsignelser kommer over den retfærdiges hoved, uretfærdiges mund rummer vold. Vers 7. Den retfærdige nævnes i velsignelser, uretfærdiges navn rådner. Vers 8. Den, der har visdom i hjertet, tager budene til sig, den, der har dumhed på læben, bringes til fald. Vers 9. Den, der vandrer retsindigt, vandrer i tryghed, den, der går krogveje, bliver afsløret. Vers 10. Den, der kniber øjnene sammen, volder lidelse, den, der har dumhed på læben, bringes til fald. Vers 11. Den retfærdiges mund er en kilde til liv, uretfærdiges mund rummer vold. Vers 12. Had vækker splid, kærlighed skjuler alle overtrædelser. Vers 13. På den forstandiges læber findes visdom, der skal stok til den uforstandiges ryg. Vers 14. De vise har forråd af kundskab, den dummes ord bringer undergang. Vers 15. Den riges velstand er hans befæstede by, de fattiges armod fører til deres undergang. Vers 16. Den retfærdiges virke fører til liv, den uretfærdiges frembringelser fører til synd. Vers 17. Den, der vogter på formaningen, viser vej til livet, den, der svigter retledningen, leder vild. Vers 18. Løgnagtige læber rummer had, den, der spreder sladder, er en tåbe. Vers 19. Med mange ord kan overtrædelse ikke undgås, den, der sparer på sine ord, handler klogt. Vers 20. Den retfærdiges tunge er udsøgt sølv, uretfærdiges hjerte er intet værd. Vers 21. Den retfærdiges læber er hyrde for mange, dumme dør af mangel på forstand. Vers 22. Det er Herrens velsignelse, der gør rig, slid føjer intet til. Vers 23. At handle skændigt er en fornøjelse for tåben, som visdom er det for den forstandige mand. Vers 24. Hvad en uretfærdig frygter, rammer ham, retfærdiges ønske opfyldes. Vers 25. Når stormen raser, er det ude med den uretfærdige, den retfærdige er grundfæstet for evigt. Vers 26. Som eddike for tænderne og som røg for øjnene er den dovne for sin arbejdsgiver. Vers 27. At frygte Herren forlænger livet, uretfærdiges leveår afkortes. Vers 28. Retfærdige har glæde i vente, uretfærdiges håb slukkes. Vers 29. Herren er værn for den retsindige, men han er undergang for forbrydere. Vers 30. Den retfærdige skal aldrig vakle, uretfærdige skal ikke bo i landet. Vers 31. Den retfærdiges mund bærer visdom som frugt, den svigefulde tunge skæres af. Vers 32. Den retfærdiges læber forstår sig på velvilje, uretfærdiges mund forstår sig på svig.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.