Amos' bog 4,

Herrens vrede mod det forhærdede folk

Vers 4. Gå til Betel og synd, gå til Gilgal og synd endnu mere! Bring jeres slagtofre om morgenen og jeres tiende den tredje dag. Vers 5. Bring syrnet brød som takoffer, og udråb frivilligofre med høj røst! Sådan ynder I det jo, israelitter, siger Gud Herren. Vers 6. Det var dog mig, der i alle jeres byer gjorde tænder uvirksomme og skabte mangel på brød overalt. Men I vendte ikke om til mig, siger Herren. Vers 7. Det var dog mig, der forholdt jer regnen, da der endnu var tre måneder til høst. Jeg lod det regne over den ene by, men ikke over den anden. Én mark fik regn, mens den, der ikke fik regn, tørrede hen. Vers 8. Fra to-tre byer vaklede de hen til samme by for at få vand at drikke, men fik ikke slukket tørsten. Men I vendte ikke om til mig, siger Herren. Vers 9. Jeg ramte jer med kornbrand og rust, jeg lagde jeres haver og vingårde øde, og græshopper åd jeres figentræer og oliventræer. Men I vendte ikke om til mig, siger Herren. Vers 11. Jeg ødelagde jer, som Gud ødelagde Sodoma og Gomorra, og I blev som et stykke brænde, der er trukket ud fra et bål. Men I vendte ikke om til mig, siger Herren. Vers 12. Derfor vil jeg gøre sådan mod dig, Israel, og fordi jeg vil gøre sådan mod dig, Israel, skal du berede dig til at møde din Gud. Vers 13. For se, han, som dannede bjergene og skabte vinden, og som kan fortælle et menneske, hvad det tænker, han, som gør morgenrøde til mørke, og som går hen over jordens høje, hans navn er Jahve, Hærskarers Gud.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.