Johannes' første brev 3,

Budet om indbyrdes kærlighed

Vers 11. For dette er det budskab, I har hørt fra begyndelsen: Vi skal elske hinanden Vers 12. og ikke være som Kain, der var af den Onde og slog sin bror ihjel. Og hvorfor slog han ham ihjel? Fordi hans gerninger var onde, men hans brors retfærdige.
Vers 13. I må ikke undre jer, brødre, hvis verden hader jer. Vers 14. Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene. Den, der ikke elsker, bliver i døden. Vers 15. Enhver, som hader sin broder, er en morder, og I ved, at ingen morder har evigt liv i sig. Vers 16. Derpå kender vi kærligheden: at han satte sit liv til for os; så skylder også vi at sætte livet til for brødrene. Vers 17. Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham - hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?
Vers 18. Kære børn, lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed. Vers 19. Deraf kan vi vide, at vi er af sandheden, og over for ham kan vi bringe vort hjerte til ro, Vers 20. hvad end vort hjerte fordømmer os for; thi Gud er større end vort hjerte og kender alt.
Vers 21. Mine kære, hvis vort hjerte ikke fordømmer os, har vi frimodighed over for Gud, Vers 22. og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham. Vers 23. Og dette er hans bud, at vi skal tro på hans søns, Jesu Kristi, navn og elske hinanden, som han har påbudt os. Vers 24. Den, der holder hans bud, bliver i Gud og Gud i ham. Og at han bliver i os, ved vi af Ånden, som han har givet os.

Klik her for at komme tilbage til valg af et nyt mannakorn.