Velkommen til
Hans Pauli Sundstein's hjemmeside
Jeg er 52 år gammel, og bor i Grindsted, som tilhører den nye Billund kommune, og som ligger i det sydlige af midtjylland.
Jeg har et handicap, idet jeg er blind.
Det forhindrer mig dog ikke i at kunne gøre en hel del ting, hvilket jeg vil bruge denne hjemmeside til at informere om, samt lidt om hvem jeg
selv er.
Verden er i krise, og Danmark er det også!
Er du aktivt deltagende i, hvordan det går os her i Danmark, eller er du ligeglad?
Hvis du har bøn og forbøn på hjerte, så klik her, og læs om hvordan du og jeg kan gøre en forskel gennem de foldede hænder, selv om vi i os selv intet formår at gøre!
... Siden, som linket henviser til, åbnes i et nyt vindue.
Der findes mange informationer på internettet om blinde og svagtsynede,
og nogle af dem kan du finde links til, hvis du vil kigge ind på den følgende side og læse mere om blindhed, ved at klikke her.
Til trods for mit handicap, så er jeg edb-bruger og håndterer en computer ved hjælp af et skærmlæseprogram.
Dette gør det muligt for mig at skrive mine egne breve, scanne mine breve ind på computeren, og selv læse dem, samt at vedligeholde web-sider.
Der findes mange muligheder for at klare sig med en computer selv om man ikke kan se ret meget, eller slet intet.
Vil du vide mere om dette, så klik ovenfor.
Jeg har mine rødder på Færøerne.
Der bor det meste af min familie, og der har jeg selv boet som ung.
I forbindelse med festligholdelsen af min farfar Hans Jacob Matras Sundsteins 100 års mindefødselsdag, var vi samlet så mange som muligt af alle hans efterkommere.
Læs mere ved at klikke på linket "Sundstein".
Når det så gælder idræt, så spiller jeg også golf!
Det er faktisk meget spændende at spille golf selv om man ikke kan se, og når jeg kan have en ledsager med mig fra den kommunale ledsageordning, som kan fortælle mig hvor kuglen ligger henne, vise mig derhen og give mig anvisning om hvilken retning flaget står i, så er der rimelige muligheder i denne idræt.
Læs mere om hvordan jeg spiller golf, og se hele billedserien af det, ved at klikke her!
Billederne kan også være informative at gennemgå for blinde, idet der er tilknyttet alternative tekster til disse, der beskriver dem.
Da jeg boede i København, var jeg medlem af en forening der hedder "Blinde og svagtsynedes idrætsforening (BSI)", hvor jeg dyrkede elektronskydning. Klik på denne for at læse mere om alle dens aktiviteter, som er goalball, gymnastik og elektronskydning!
Efter at jeg er flyttet til Jylland, skyder jeg nu i "Skads" elektronskydeklub, som ligger i Esbjerg.
Min bedste ven!
Den lange hvide stok, som er min trofaste følgesvend er min bedste ven. Den har reddet mig fra mange uheld, og når jeg er helt blind, så er det ikke altid lige let at opdage cykler/stativer, steladser, forretningers udstillinger m.m.
Den lange hvide stok som er et godt kendemærke for den blinde kan afværge mange problemer i trafikken, som gør det mere trygt at færdes til trods for et manglende syn, selv om mennesker bliver mere og mere stressede.
Da jeg flyttede fra København i 2003, var stressniveauet i trafikken ved at nå et punkt, der gjorde mig meget utryg ved at færdes, men her ovre i Jylland har mennesker dog været mere afslappede, selv bilister er væsentlig mere hensyntagende, hvilket har glædet mig enormt!
Men her på det seneste, i 2008/2009 synes jeg desværre at stressniveauet også er ved at nå herover, hvilket er en udvikling som jeg dybt beklager.
Men når jeg går med den lange hvide stok i min ene hånd, så er det rart også at have en endnu bedre ven i den anden hånd, nemlig Jesus!
Han giver tryghed og ro, selv om alting omkring én kan være ret så kaotisk!
Der er også mange blinde der har glæde af en førerhund, og det er også et dejligt trofast dyr, som kan hjælpe i mange situationer.
Har du brug for inspiration til din bibellæsning, så vælg det følgende link,
hvor du kan komme ind til ørkenen fyldt med mannakorn, og finde bibelens anvisning for dig!
Du kan finde mange informationer her på internettet, hvor der er mange informative og relevante hjemmesider, men der er også meget skidt der bør frasorteres!
Spis ikke alting rådt, af alt det du ser på nettet! det var ikke din sjæl der skulle ud at surfe og blive luftsyg i cyberspace!
men forhåbentlig din informationssøgende hjerne/forstand, der ønsker at blive klogere!
Tillad ikke din sjæl at tage skade af de ting som internettet kan fremkomme med på forskellige hjemmesider, men vær vågen når du surfer, så du ikke mister overblikket og bliver fanget i løgnens garn, og hjælp også børnene til ikke at lide overlast!
Der er utroligt meget materiale i form af billeder og video'er, som man ikke bare skal se alt for meget på!
Spørgsmål og kommentarer vedr. denne hjemmeside sendes på
min e-mail adresseHjemmesiden er sidst opdateret den 15. oktober 2009